På Nørrebro angreb en 15-årig dreng sin lærer, da han blev bedt om at rydde op. Så fik han lov at slippe

De har skælvende ben og ondt i maven. Københavnske folkeskolelærere tager ofte på arbejde med en frygt for, hvornår næste voldsepisode indtræffer. Det viser beskrivelser fra alvorlige arbejdsulykker i københavnske folkeskoler. Lærernes vidnesbyrd indikerer, at volden ofte opstår, når de stiller krav til en elev. Lav din opgave, sluk musikken, læg jernrøret væk, stop med at slå hinanden. Som da en lærer fra en folkeskole på Nørrebro stoppede en elev, der gyngede hårdt ind i forbipasserende børn med vilje. »Han slog på mit ansigt, og mine briller blev slået af, og han ramte mig på højre øje, så jeg fik et blåt øje. Han rev min arm, så der blev hul,« skriver læreren i en indberetning. Eller da en gruppe elever fra 4. årgang blev vist væk fra en boldbane, der ikke var deres. Først blev de »flabede«, skrev læreren i indberetningen. Derefter begyndte de at »råbe termer på et udenlandsk sprog«. Til sidst begyndte drengene at kaste med sten efter lærere og elever. De ramte en dreng fra 2. årgang med »en stor sten i hovedet«. Drengen måtte eskorteres indenfor, mens stenene regnede ned over boldbanen. »Jeg selv bliver ramt af 2 store sten i ryggen … Hertil råber de 15 drenge »fede dorit«, »du vejer mere end en lastbil« og »du er større end en lastbil«, i kor efter mig.« Volden resulterer i fysiske skader på lærere. Sår, blå og gule mærker, rifter, bidemærker. Et vrid i knæet, et smæld i ryggen, en brækket tå og en flænge, der skal syes med fire sting. Men én ting er fysiske skrammer og skader, der heler relativt hurtigt. Men mange lærere rammes også af længerevarende udfordringer. Volden, der rammer store og små Vold er i stigende grad blevet en del af hverdagen i den danske folkeskole, som Berlingske de seneste måneder har afdækket og beskrevet. Det rammer i de små og store klasser, smadrer skolemiljøer og får lærere til at flygte fra folkeskolen. Det er således ikke kun et fænomen i København. Men nye data viser, at problemet tilsyneladende her kun er vokset, viser en netop afsluttet undersøgelse i hovedstaden. 1.303 gange registrerede ansatte i en af Københavns 62 folkeskoler en arbejdsulykke med relation til vold i 2024. Heraf var 75 af episoderne så voldsomme, at de resulterede i fravær for den ansatte. På baggrund af beskrivelser af disse sager giver Berlingske her et indblik i, hvad det i praksis betyder, når man taler om vold i folkeskolerne. Følgende er nogle af de mest voldsomme historier registreret i 2024/2025 fra Københavns skolegårde og klasselokaler. Mentale ar fra fysiske slag De 75 vidnesbyrd er i mange tilfælde af særdeles grov karakter. Ofte lægger de voldsramte lærere dog vægt på, hvordan det påvirker dem psykisk. En lærer på en folkeskole på Amager fik slag med en ledning og blev ramt af »flere hårde genstande« som en stol, en bog og et jernrør. Læreren havde kort forinden bedt en elev pakke et jernrør væk, men eleven gik amok. »Psykisk ramt grundet voldsomheden i hændelsen,« står der i indberetningen. På Østerbro blev en lærer sparket over skinnebenet og sparket samt slået i »intimområdet«, fordi læreren havde grebet ind over for en elev, der slog en anden elev. Læreren tog efterfølgende hjem og vurderede »volden mod ham, samt den psykiske påvirkning af hændelsen lige høje«, står der i indberetningen. På en anden skole på Amager fik en lærer et angstanfald, da en elev slog læreren to gange og skreg personen ind i hovedet. Og på en skole i det vestlige København skilte en lærer to elever i slåskamp ad – kun for at blive udsat for en byge af slag og spark. »I situationen, og efterfølgende, skælver mine ben og arme så voldsomt, at jeg er bange for at falde. Mit nervesystem er på overarbejde, og jeg kan ikke samle mine tanker. Jeg er ked af det,« skriver læreren. Ofte initieret af elever, der slås Det er ikke kun et københavnerfænomen, at børn udøver vold mod andre børn i folkeskolen – næsten hver tredje lærer på landsplan har oplevet vold mellem elever hver uge, som Berlingske kunne fortælle tidligere på året. Og i indberetningerne fra København fremgår det da også, at vold mod lærere ofte starter med en anden konflikt. Ofte er det to elever, der må skilles ad, der fører til slag eller spark mod en lærer. På en skole i Valby ville en lærer »stoppe elev fra at slå en anden elev med en nøglestrop«. »Da jeg i flere omgange beder eleven stoppe, vender han sig mod mig, og slår mig bevidst over benet med nøglestroppen.« På en skole på Nørrebro blev en lærer udsat for slag og trusler, da han blev tilkaldt til en »slåskamp i loungen mellem nogle syvende klasses elever«. En lærer på en skole i Sydhavnen blev »sparket, slået og truet med spids genstand« af en elev, fordi læreren forsøgte at stille sig imellem, da eleven var fysisk voldelig over for andre elever. Frygt for ældre elever Det har ofte været fremført, at volden i folkeskolen oftest finder sted på de små trin. Det er ikke det indtryk, man får, når man læser de 75 indberetninger. Noget tyder altså på, at fordelingen er anderledes i de tilfælde, hvor volden er så voldsom, at den fører til fravær. Der er ikke angivet dato eller årgang på eleverne bag de 75 episoder, der har ført til fravær. Men i en række af de tilfælde, hvor det er muligt at angive en årgang, er der tale om elever fra de ældre klasser. En elev fra niende klasse blev bedt om at gå ud af klassen, da han ødelagde undervisningen. Han nægtede. Læreren gentog sit krav, men eleven ville ikke. »Nu rejser han sig og går over mod mig og stiller sig intimiderende tæt på mig. Han er 20-30 cm højere end mig, og jeg føler mig truet af, at han stiller sig så tæt på mit ansigt (2 cm), mens han siger, at jeg ikke skal bestemme over ham.« På en skole på Nørrebro ryddede eleverne op efter en skolefest. En 9.-klasses dreng blev bedt om at deltage ad flere omgange og gik til sidst grassat. Han angreb en lærer, skubbede og sparkede mod ham. Så fik eleven lov at gå. Da læreren kort efter tog hjem, blev han mødt af skældsord og tilråb fra eleven på gaden. »Du er lige blevet banget af en 15-årig,« råbte eleven efter læreren. På en skole i Københavns Nordvestkvarter afbrød en lærer en gruppe drenge på mere end 20 elever, der hørte høj musik og dansede i et lokale tilhørende en 7.-klasse. »Da jeg slukker og beder dem om at gå i egne klasser, opstår der en barbarisk stemning,« skriver læreren i indberetningen. Størstedelen af drengene begynder at råbe høje lyde og gå truende imod læreren. »Jeg siger, de skal stoppe, men forgæves. En del af drengene begynder at skubbe mig og begynder at slå mig hårdere og hårdere. Til sidst så hårdt, at jeg 10 minutter senere kan konstatere et tydeligt rødt mærke med form som en knytnæve.« Eller da en elev fra en skole på Østerbro fik at vide, at han skulle sætte sig ned og løse sin terminsprøve. Eleven mistede fatningen fuldstændigt. Han smadrede en computer, inventar og udstyr og gik til sidst til angreb på klassens pædagog, som han tæskede løs på, mens en lærer forfærdet »flygtede« fra lokalet med tre af klassens elever. »Vi søger tilflugt i gården, hvor vi gemmer os. Mens vi gemmer os, kan vi høre høje og aggressive råb fra eleven. Vi kommer først frem igen, da vi er sikre på, at han er væk,« står der i indberetningen. En utaknemmelig opgave Der findes ikke et fyldestgørende overblik over vold i skolen. Det har et politisk flertal besluttet at undersøge på baggrund af Berlingskes afdækning. Det er dog ikke i København, der mangler viden om omfanget. I en medarbejderundersøgelse, som kommunen foretager hvert andet år, spørges der ind til vold mod lærerne. Berlingske fik for nylig aktindsigt i undersøgelsen og kunne fortælle, at et stort antal ansatte i byens folkeskoler har været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder. Børne- og Ungeforvaltningen har som modsvar skruet op for brugen af tolærerordninger, især i indskolingen fra næste skoleår. Men det er ikke nemt at sætte ind over for volden. Selvom mange af de adspurgte i undersøgelsen angav at have fortalt en leder om volden, lød det fra mere end halvdelen af de folkeskoleansatte, at volden stadig finder sted. Og det slider på nerverne. Som en lærer fra en skole på Amager udtrykker det efter en arbejdsulykke med vold: »Efter en lang årrække med situationer på arbejdspladsen med høje følelsesmæssige krav, overværelse af overgreb begået af børn mod andre børn … bliver jeg til sidst ramt af en kraftig arbejdsrelateret stress.« https://www.berlingske.dk/indland/paa-noerrebro-angreb-en-15-aarig-dreng-sin-laerer-da-han-blev-bedt-om-at